Konkurrence om almene boliger i Seest | efterår 2013

arkitekterne.as har skabt et forslag til en ny lille landsby midt på fyrværkeri grunden i Seest. Desværre vandt vi ikke konkurrencen, men det indeholder nogle spændende  tanker, som er værd at dele.  Her følger en stemnings fortælling om landsbyen med gaden, som var en del af konkurrence forslaget.

 

FamilieLiv01

Jeg skal besøge en ung familie i en ny bebyggelse. En anderledes en. Ligesom en lille landsby placeret midt i Seest. En randby. En gade som bugter sig og skaber liv lige der hvor mennesker mødes…

Jeg drejer af og parkerer min bil på en plads som tager imod. To mænd har lige vasket deres bil her og står og ”sparker dæk”. Perlerækker af små, hvide huse ligger bundet sammen med vinklede tage. Husenes ensidige tage spidser asymmetrisk op og peger i alle retninger, og danner et varieret mønster af flader. Skyggerne danser rundt fra den lavt hængende sol, og det emmer af variation og mangfoldighed. Alle husenes flader er hvide – selv tagfladerne. Det sparsomme eftermiddagslys denne novemberdag får husrækken til at lyse op.

Alle husenes flader er skåret igennem af lysspalter, som synes at gå hele vejen rundt. Der er vist indlagt solceller i båndene. Som om fladerne er vendt, så der altid er lys på nogle af dem, og så der altid produceres energi. Spalterne giver husene karakter. Alle åbninger ind til husenes indre er i spalterne.

Jeg bevæger mig hen mod nogle træbeklædte huse i midten af bebyggelsen. De ligger som et hængsel-led, som binder de to gader sammen. Der sidder to ældre mænd på en bænk og drøfter verdenssituationen over en øl. De holder samtidigt øje med gadens liv – ser ungerne løbe forgæves rundt for at sætte en drage op og en mor som hænger vasketøj op, mens hun giver gode råd om drageflyvning.

Visualisering-fælleshus

Jeg bliver fanget af lyden af rindende vand. Det klukker. En vandåre løber fra fælleshuset ud i begge gader. Den nyligt faldne regn bliver ledt ned i vandårerne fra tagfladerne. En lille dreng sætter sit hjemmelavede tændstikskib til søs, og løber begejstret langs vandåren, da skibet begynder at tage fart.

Jeg leder efter nr. 9. Det er her familien har til huse. Bebyggelsen skulle kunne huse vore forskellige behov for plads op gennem livet. Husene kan transformeres om til vores skiftende behov og livsændringer fra ung til gammel. Gaderummet virker intimt, mens jeg trasker op igennem med gruset under mine fødder. Små skærme af espalierer begroet med slyngplanter giver lidt privathed på en lille terrasse ud for hvert hus, og frugttræer skaber skyggerum i gaden. Der er stadig æbler på nogle af dem i det lune efterår. Måske kunne man spille petanque i skyggen, mens ungerne spiller fodbold ved siden af, og  farmor følger det hele fra sin bænk…?

Oversigt endelig

Husene står med sine hvidpudsede facader, og spalter med vinduer i gråsorte rammer, ganske harmonisk og stofligt. Der er egetræsrammer hvor vinduerne kan åbnes i spalten. Tagfladerne er med hvid tagfolie. Fladerne fanger dagslyset. Husenes skæve vinkler giver en variation, som giver mig en fornemmelse af mangfoldigheden, som husene rummer. Mellem husrækkerne kan man se ud i det omkringliggende landskab udenfor gadens beskyttende rum.

En lille lyshåret dreng åbner for mig. Jeg kommer ind i rummet, hvor familiens liv leves. Spalterne hiver dagslyset helt ind i bygningens hjerte, som er det første jeg møder. Et køkken/alrum med opholdsafdeling i modsatte ende. En trappe leder op til førstesalen, hvor der er rum med skæve højder. Jeg bevæger mig op af trappen i lyset fra en lysspalte i taget og finder en yngre kvinde læsende på reposen i en stor blød lænestol. Hylder på væggen er proppet med bøger. Det må vist være biblioteket, vi befinder os i. Vi hilser og jeg får et kig op på himlen.

Tilbage i køkken/alrummet bemærker jeg det højloftede, hvide rum med sit levende dagslys fra begge ender af rummet. Jeg ser ud i landskabet gennem køkkendøren. En lille privat have udenfor er omkranset af en lav bøgehæk. Der er en fælles grønning udenfor med boldbane og en bålplads, som er lukket ned for vinterens komme. Et shelter ved bålet fungerer som opbevaringssted for haveborde og bænke vinteren over. Her må være hyggeligt en midsommeraften omkring bålet. Ved den høje mobilmast er der opstillet en husstandsvindmølle, som beboerne har splejset sammen til, fortæller min værtinde. I randen af grønningen står bistader.

Visualisering-Indendørs-m-møbler

Køkkenet er indbygget i en niche under trappen og spisebordet er placeret ved en fritstående køkkenø. Duften af friskbrygget kaffe fra stempelkanden på bordet breder sig. Herfra kan man følge livets gang. Vi sætter os og snakker om løst og fast. Familien skal forøges, fortæller hun, og snakker videre om at studieboligen ved siden af skal inddrages til et nyt, ekstra værelse i lejligheden, når næste udskiftning kommer her.

Vi drikker kaffen færdig, og skal videre over i fællesrummet i fælleshuset for at arbejde på hendes portræt af mig…

Hun fortæller, at de skal have fællesspisning i huset Mortens aften. De har gennem sommeren opfostret en halv snes ænder, som nu er slagtet til formålet. Ikke alle synes om at spise de ænder, de har lært at kende gennem fodringen, men lysten til at spise noget, man selv har haft kontrol med hele vejen, har overvundet skeptikerne.

Og på mandag i næste uge er der vælgermøde i fælleshuset, hvor kommunens spidskandidater kommer til valgflæsk.

Efter en dejlig dag bevæger jeg mig ud af bygningerne– eller skal jeg sige – landsbyen.

Kigger tilbage i mørket i stjerneskæret og ser lyset kommet ud af husenes facader og tage.

Ser husene lukke deres spalter til godnat – eller er det noget jeg drømmer…?

LISELUND GRAFISK FANTASI EGON SCHIELE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *