Hashøj Skole | 2014

arkitekterne.as blev af Slagelse Kommune kontaktet i foråret med henblik på at opdatere skolen, så den blev mere tidsvarende. Opgaven bestod i at efterisolere tag rum og gavle, male, lægge nye gulvbelægninger, indrette ny lærerforberedelse samt lave nye tilpassede møbler til de brede gang arealer.

Vi arbejdede målrettet med at få skolen udseendemæssigt til at hænge mere sammen. Den eksisterende skole består af den hvid betonbygning og to rød murstensbygninger. De røde bygninger blev filtset med hvid puds, og alle tre tages bølgeeternit bliver malet sorte. De nye efterisolerede gavle får nye ny plade beklædning af fibercement plader i tre grålige nuancer og forskellige plade størrelser. Disse gavle er med til formmæssigt at skabe en identitet for skolen.

IMG_0377 sh

Indenfor er der arbejdet med enkle farver på gulve og vægge, så det matcher det udvendige. Der er lagt en grå linoleum i gangene og i klasserne en lidt lysere sandfarvet linoleum. Der er leget meget nogle kontrast farver i biblioteket, som er blevet dyb rød. Lærerforberedelsen er blevet lysegrøn og mødelokalerne er blevet solskins gule. Alle vægge og lofter er hvide. Alle døre er musegrå med hvide karme og paneler.

IMG_0378 sh

Møblerne er specielt tegnet til skolen. Der er nogle lange borde med udposninger, hvor omkring man kan lave gruppearbejde. Bordene er lavet at 4 cm tykke egetræs stavlimet plader, som kan holde til dagens hårde brug. I tilknytning til disse borde er tegnet nogle sofaer/bænke man kan hyggesig i. Man sidder lidt beskyttet i de lange gange, da disse har høje sider på. Næsten som en gammeldags coupé i toget. Disse sofaer er også lavet i 4 cm egetræs plader. Der er også opsat en del reoler, som er lavet i sort mdf plade. Enkle kvadrater som sidder på væggene over bordene. Mellem disse er opsat ny belysning som nogle lys kanoner som lyser målrettet ned på bordene. Sammen med de nye ovenlys og den generelle elektriske belysning i loftet, giver disse lyskanoner en hyggelig og blød stemning.

IMG_0375

Vi er sammen med skolen og lokalområdets beboergruppe gået i gang med at skitsere et hus som sammenbygger skolen og giver rum til en daginstitution, iværksætterkontorer, beboermøderum, multisal, cafe etc. som hele Slots Bjergby kan have glæde af. Et spændende eksperiment hvor beboerne vil forsøge fortsat at bevare livet i det lille lokalområde. Et scenarie som er aktuelt for mange så samfund i provinsen. Vi glæder os over at være en del af denne spændende proces.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *