Grundtvigsskolen, Nykøbing Sj. – En bæredygtig tilbygning | 2006

I 2006 var vi så heldige at vinde en arkitektkonkurrence om en ny bygning til de store klasser på Grundtvigsskolen i Nykøbing Sj. Bygningen huser 7 klasser fra 6.-9. klasse med tilsammen ca. 175 elever, – herudover 7-8 lærere. Det er en meget kompakt og økonomisk bygning stort set uden gangarealer og andre ”spildarealer”. Klasselokalerne kan via foldevægge til de mellemliggende grupperum fleksibelt lægges parvist sammen til store, sammenhængende undervisnings- og fællesområder efter behov.

Vi argumenterede i konkurrenceprojektet for, at vi, som rådgivere og bygherrer, bør gå foran i kampen for miljøet og indarbejde så mange bæredygtige tiltag som muligt i vores bygninger. Ikke mindst i en skolebygning, som fysik ramme omkring uddannelsen af den næste generation, er det vigtigt at bevidstgøre eleverne om at passe på miljøet. Vi har derfor indarbejdet nogle tiltag, som kan aflæses direkte på bygningen inde som ude:

  • Bæredygtige og langtidsholdbare, danske materialer
  • En kompakt, kvadratisk bygningsform i to etager, som er plads-, ressource- og varmebesparende
  • Dagslysoptimering med henblik på at spare energi til kunstig belysning
  • Tilskud af passiv solenergi til opvarmning
  • Naturlig ventilation i et sundt indeklima
  • Genbrug af regnvand til toiletskyl, hvilket giver en stor besparelse i forbrug af rent vandværksvand

2009-07-07 08.33.23 sh

Bygningens materialer er overvejende danske med langtidsholdbare røde teglsten til facaderne, bærende konstruktioner i lamineret træ, akustiklofter af naturfarvede træbetonplader, trævinduer med lavenergiglas samt pap på taget.

De store glaspartier med lavenergiruder giver et fint dagslys i lokalerne, tilfører passiv solvarme og holder på varmen i bygningen efter mørkets frembrud.

Bygningen er udstyret med en ”solskorsten” i glas, som fra sin synlige position på taget går ned gennem etagerne og tilfører dagslys til bygningens indre, samtidigt med, at den fungerer som ventilationsskorsten og suger luft ud af alle rummene. Dette sker naturligt, fordi toppen af solskorstenen har indbyggede riste over tag, hvor den opvarmede og CO2-holdige luft strømmer ud.

Solskorsten Principsnit

Den udsugede luft i lokalerne erstattes med frisk luft via indbyggede riste under vinduerne i facaderne, hvor der kommer frisk luft ind, som om vinteren varmes op af radiatorerne. I kritiske vejrforhold (f.eks. på vindstille dage) sidder der en lille temperatur- og CO2-styret ventilator i ristene, som tvinger luften ind og dermed overtager styringen af luftskiftet. Derfor kaldes den naturlige ventilation også hybrid ventilation. Adspurgt meddeler skolen, at bygningens indeklima er perfekt, og at det er den bedst ventilerede bygning på skolen sammenlignet med de øvrige bygninger, som har mekanisk ventilation.

2009-07-07 08.55.22

Opsamling af regnvand til toiletskyl voldte os uventede problemer, fordi vi – da vi lavede forslaget – ikke var vidende om, at Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen ikke tillod dette på skoler. Som udgangspunkt mente man dengang, at børn skulle op i gymnasiealderen, før de selvstændigt kunne omgås vand i toiletterne korrekt og f.eks. ikke drak af det (!) Det var et problem for os, fordi vi som arkitektonisk hovedtema bevidst havde udformet bygningen med et stort, svævende tag udformet som en omvendt pyramide som en kæmpemæssig regnvandsopsamler, – et arkitektonisk greb, som samtidigt gav en synlig, og pædagogisk let forståelig løsning til opsamling af regnvand. Pyramidetagets udhæng er meget stort, – 2,5 meter, så tagfladen optimeres i størrelse, samtidigt med at det formmæssigt understreger det lette og svævende tag. Taget kan på et gennemsnitligt år opsamle ca. 500 m3 regnvand, og hvis denne mængde falder nogenlunde regelmæssigt, dækker det rigeligt bygningens forbrug af vand til toiletskyl gennem året for de over 180 personer. Det rene drikkevand fra vandværket kan da anvendes til det, som det principielt er skabt til, – nemlig at drikkes i stedet for at blive hældt ud i kloakkerne. Og da vandafledningsafgiften beregnes ud fra forbruget af drikkevand, spares der betragteligt på denne, når der anvendes regnvand i toiletterne. Skolen er i dag yderst tilfreds med anlægget og besparelserne, og tilføjer i øvrigt, at det ikke er muligt at se forskel på, om der er regnvand eller drikkevand i toiletterne.

2009-07-07 09.08.34 sh

Men vi måtte først gennem en lang godkendelsesprocedure, hvor vi, parallelt med projektering og opførelse af bygningen, forhandlede med Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, miljøminister Connie Hedegård og senere hendes afløser Troels Lund Poulsen. Efter næsten et års forhandlinger lykkedes det endeligt at få en tilladelse, lige inden bygningen skulle indvies, fordi Sundhedsstyrelsen fremkom med en ny vurdering. Tilladelsen var dog under forudsætning af, at vi i minimum ét år jævnligt udtog prøver af drikkevandet i bygningen, så vi kunne dokumentere, at drikkevandet – i perioder hvor det regnede meget – ikke fik et større indhold af bakterier m.m., fordi flowet i vandrørene var mindre.

Vi erfarede undervejs og bagefter, at mange andre i årevis uden held havde prøvet at få en tilladelse til anvendelse af regnvand til toiletskyl på folkeskoler. Men måske fik vi tilladelsen, fordi vi – bygherre, brugere og rådgivere – troede på det og var så insisterende på et heldigt tidspunkt, hvor Sundhedsstyrelsen var moden til at ændre holdning i forhold til regnvandets forureningsniveau og børnenes alder, samt at vi havde en miljøminister, som turde give os en form for dispensation, selvom dette principielt ikke var juridisk korrekt, før reglerne blev ændret officielt. Det er de blevet nu, og vi blev altså ”first movere” på den front.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *