Galleriet i Slagelse | 2008 –

arkitekterne.as har stået bag indkøbs arkaden beliggende lige midt i Slagelse. En gammel nedslidt arkade skulle bygges totalt om. En gammel kirkesti gennem bymidten skulle bevares. Vi fandt på at slynge forløbet – man skulle ikke bare gå igennem. Når man kommer ind kan man faktisk ikke se enden, men man bliver fanget af slyngningen. Butikkerne bliver eksponeret, og man tvinges til at se udstillingerne. “Man oplever en lige linje bedst, hvor den slår et slag”, som arkitekt Sverre Fehn udtrykte.

P1030074

Vi arbejdede ligeledes med at trække dagslyset ned midt i centret via ovenlysbåndet som slynger sig ned gennem Galleriet. Slagelse kommunes arkitekturpris vandt vi i 2009 for årets flotteste byggeri. Den åbnede i slutningen af år 2008, og der er løbende foretaget ændringer siden.

P1030099

 

Vi har lige lavet nogle lækre moderne lejligheder i forhuset ud mod Nytorv (som næsten alle er lejet ud), og kontorer på 1. salen og tagetagen. Lokalerne er så lækre, at vor Slagelse afd. har lejet os ind på tagetagen (4. sal) hvor vi har en fantastisk udsigt ud over Slagelse og en god bid af Vestsjælland. Vi har loft til kip.

Vi har netop rykket Bahne rundt i Galleriet, da en større butik flytter fra Vestsjællands centret op i Galleriet. Butikken kommer til at ligge i Bahnes gamle lejemål, samt at vi skal udvide bagtil i underetagen. En større operation, da alle søjler i den bagerste ende skal forlænges nedad med 1,2 meter. Der skal støbes nye fundamenter under disse og nyt dæk. Ikke et helt ukompliceret tiltag. Vi startede med Bahnes nye afdeling primo juni 2014 og slutter med åbningsfest af det hele marts 2015.

WP_20141125_003 sh

Lejlighederne er indrettet efter forholdene, men har fået nogle gode rumligheder. De er holdt i en enkel stil med hvide vægge og lofter, asketræs parketgulv og enkle hvide grebsløse Ikea køkkener. Vi arbejdede meget i 3D på computeren for at finde frem til det rigtige udtryk i lejlighederne. En metode vi ofte bruger, for at danne os et indtryk af hvordan det hele spiller sammen.

3d lejlighed STUE Galleriet med ekstra sofa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *