Forlev Friskole | 2014-

Den eksisterende SFO og indskolingsafdeling til Forlev Friskole er blevet alt for lille. Der skal nogle andre forhold til, så derfor har arkitekterne.as tegnet en helt ny indskolingsafdeling beliggende som den sidste karre omkring skolegården. En ny bygning som lægger sig op ad de eksisterende bygningers formsprog, og som spiller op til den høje røde og oprindelige skolebygning beliggende modsat.

3D-View-Køkken-1

Indretningen er enkel. Fire klasse rum som vender ud til en stort fællesområde, som bruges til SFO når der ikke er undervisning. Rummet kan også bruges til aktiviteter i selve undervisningen – måske skal der støbes gips buster, opføres teater eller spilles forårskoncert……I hvert klasse rum er der en hems, som kan bruges til hygge eller gruppearbejde. Fra hemsen vil der senere blive adgang til yderligere SFO lokaler, evt. lærerforberedelse eller flere undervisningslokaler.

3D View fra hems i klasselokale 1

Bygningen er lagt under et stort tag med kip, og facaderne er beklædt med sortmalet træ, hvor enkelte partier står som ubehandlede lærke trælister, som med tiden vil blive helt sølvgrå. Inde er lagt nogle klinker, og væggene er malet i hvidlige nuancer. Åbningerne i facaderne er primært døre, således at dagslyset kommer helt ind i klasse rummene.

3D View 14

Huset er blevet til i tæt samarbejde med skolens ledelse og bestyrelse. En proces hvor mange er blevet hørt, og hvor vi har gjort os umage for at opfylde dagligdagens funktioner.

3D View ude 3

Vi regner med at byggeriet skal bygges i foråret 2015, hvor vi fremadrettet vil fortælle om byggeriets gang…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *