Indlæg i kategorien: Boliger

Ældrecentret Rørmose | 2003-2006

Bals arkitekter a/s står bag Rørmosecentret beliggende i Gørlev på Vestsjælland. Tegnestuen byggede den oprindelig del tilbage i 1970'erne og vendte 30 år tilbage for at bygge yderligere til.

Vi ombyggede også det oprindelige og slog de små værelser sammen og fik lavet tidssvarende boliger. Enkle hus stænger med boliger som ligger i grupper som en firlænget gård. Hver gruppe har et fællesrum med køkken i midten så de ældre kan mødes og være sammen i mindre grupper. Vi byggede også et produktions køkken med stor kantine til. En omfattende opgave hvor en af de store udfordringer var at rykke rundt på beboerne, således at der var mindst gener. Mellem grupperne er opstået nogle beskyttede gårdrum, hvor beboerne ligeledes kan opholde sig under åben himmel. Et hyggeligt og stemningsfuldt sted, hvor folk er glade for at bo.

 

Guldagergård i Skælskør | 2014-15

arkitekterne.as restaurere p.t. Guldagergård i Skælskør, hvor kunstnerboligerne sættes i stand. Guldagergård i Skælskør er et internationalt keramisk videns- og udviklingscenter med speciale indenfor international og dansk keramisk kunst. Her har professionelle keramiske formgivere og kunstnere fra hele verden mulighed for at arbejde og udvikle et keramisk projekt ved brug af stedets faciliteter, værksteder og ovne. Her udveksles erfaringer og forskes i nye materialer, nye teknikker og kunstneriske udtryk.

IMG_0406

Det gamle hovedhus har et karakteristisk brun glaseret tegltag som bevares, men det pilles ned og lægges op igen efter efterisoleringen. Dette har gjort at arkitekterne.as har brugt meget tid på detektiv arbejde for at finde tilsvarende brunlige teglsten….ikke en nem opgave. Men det er lykkes. Huset sættes i stand, således at der kommer moderne rum til de gæstende kunstnere.

IMG_0407

IMG_0408

 

Galleriet i Slagelse | 2008 –

arkitekterne.as har stået bag indkøbs arkaden beliggende lige midt i Slagelse. En gammel nedslidt arkade skulle bygges totalt om. En gammel kirkesti gennem bymidten skulle bevares. Vi fandt på at slynge forløbet – man skulle ikke bare gå igennem. Når man kommer ind kan man faktisk ikke se enden, men man bliver fanget af slyngningen. Butikkerne bliver eksponeret, og man tvinges til at se udstillingerne. “Man oplever en lige linje bedst, hvor den slår et slag”, som arkitekt Sverre Fehn udtrykte.

P1030074

Vi arbejdede ligeledes med at trække dagslyset ned midt i centret via ovenlysbåndet som slynger sig ned gennem Galleriet. Slagelse kommunes arkitekturpris vandt vi i 2009 for årets flotteste byggeri. Den åbnede i slutningen af år 2008, og der er løbende foretaget ændringer siden.

P1030099

 

Vi har lige lavet nogle lækre moderne lejligheder i forhuset ud mod Nytorv (som næsten alle er lejet ud), og kontorer på 1. salen og tagetagen. Lokalerne er så lækre, at vor Slagelse afd. har lejet os ind på tagetagen (4. sal) hvor vi har en fantastisk udsigt ud over Slagelse og en god bid af Vestsjælland. Vi har loft til kip.

Vi har netop rykket Bahne rundt i Galleriet, da en større butik flytter fra Vestsjællands centret op i Galleriet. Butikken kommer til at ligge i Bahnes gamle lejemål, samt at vi skal udvide bagtil i underetagen. En større operation, da alle søjler i den bagerste ende skal forlænges nedad med 1,2 meter. Der skal støbes nye fundamenter under disse og nyt dæk. Ikke et helt ukompliceret tiltag. Vi startede med Bahnes nye afdeling primo juni 2014 og slutter med åbningsfest af det hele marts 2015.

WP_20141125_003 sh

Lejlighederne er indrettet efter forholdene, men har fået nogle gode rumligheder. De er holdt i en enkel stil med hvide vægge og lofter, asketræs parketgulv og enkle hvide grebsløse Ikea køkkener. Vi arbejdede meget i 3D på computeren for at finde frem til det rigtige udtryk i lejlighederne. En metode vi ofte bruger, for at danne os et indtryk af hvordan det hele spiller sammen.

3d lejlighed STUE Galleriet med ekstra sofa

At bygge i en park……. | Liselund Park i Slagelse | 2010 –

arkitekterne.as har i parallel opdrag for Freja Ejendomme udarbejdet et forslag til en boligbebyggelse til Liselund Park i Slagelse tæt på Antvorskov Slotsruin. Et fantastisk område med gamle træ og en æble lund. Tanken er ar lægge husene i parken, så man ikke ødelægger noget. Parken bliver boligernes udeareal. Lamellerne på facaderne skal indenfor give yderligere spil med skyggerne – ganske som bladløvet i træernes kroner. Vi håber, at vi en dag kan se disse skønne boliger i virkeligheden. Nedenfor er en beskrivelse af hvorledes det vil være at komme til stedet. En stemning…….

INDENDØRS-Fra-øverste-trappe-og-ned-kopi

Jeg parkerer min bil foran det smukke gamle Antvorskov Højskole på en samlet parkeringsplads for området.

Bevæger mig af brostensbelagte sti og veje om i parken.

Bygningerne dukker frem mellem bøge- og egetræerne, da jeg kommer bag om Antvorskov Højskole. 52 boliger er lagt ud i området.

Rejser sig på den grønne flade mellem træer og krat.

Røde tegl tage af brændt ler og vandrette trælister holder sammen på formen. Stempler ud og ind.  

Kroge og gemmesteder opstår.

En morfar sidder stille og nyder sin udsigt ud i parken med en øl. En mor hænger vasketøj op, hvis orange farve passer ind i efterårsløvet fra skoven. Måske står der en dreng og en pige fra ottende og kysser i en skygge. Et liv udspiller sig……

Tagets tunge tegl med kip holder formen nede og sørger for samme vandrette niveau. Danner ro og harmoni. Jeg vender mig og kigger på Antvorskov Højskole – En genkendelig husform.

Perspektiv op ad bakke kopi

Jeg bevæger mig videre af stier af brosten – bare to smalle spor. Græsset vokser hen til og imellem stenene. Fladerne emmer af den fugtige morgendis og genspejler solens begyndende stråler forskelligt.

Husene ligger sammen i rækker som stempler ud og ind. Som om Antvorskov Højskole er omdrejningspunkt. Jeg kan kigge ned gennem parken og mellem husrækkerne. Lys, kig og luft…..

Træer og krat står uberørte og det er som om at husene blot er lagt ned i landskabet. Har banket høfligt på…….og lagt sig stille og roligt til rette uden at forstyrre.

 Danske-teglværker-2

Jeg leder efter nummer 25 og finder den rette række. Går ned langs de vandrette lærketræslister med sort beton bagved.  Vinduerne byder mig velkommen. Er indrammet i nogle zinkkasser – som om de er billedrammer om nogle landskabsmalerier. Indrammer hver sit kunstværk fra parken. Øverst er en bred zinktagrende som danner overgang til de røde tegl.

Der kommer lys ud mellem trælisterne nogle steder. Jeg træder et skridt tilbage. En skjult facade bag lamellerne som lukker lys ind og ud…… Jeg kigger hen på det knudrede bøgetræ og kigger op i kronedækket. Solens stråler ned gennem alle grene og de små kviste har samme brydning og stemning.

 Opad granit trappesten og banke på døren. Døren sidder i samme zinkramme – dog længere ude, så jeg ikke er i tvivl om hvor jeg skal ind. En ældre dame byder mig velkommen. Træder ind i et højt rum. Spænder over 3 etager. Fra ovenlyset vælter himlen ned langs de hvide filtsede vægge og dagslyset griber fat. Dagslyset daler ned gennem formen og lander blødt på en glittet betonflade på trappe, køkken og gang zone. Jeg føler nærmest at jeg står udenfor. Som om trappen fortsætter op i himlen.

INDENDØRS-Stue-med-fjernsyn-kopiEn lav mur på min højre side. Danner en grænse ned til stuen. Et barnebarn ser fjernsyn. Længere henne er køkkenet med indbyggede skabe under trappen. Vindue for enden. Ingen synlig ramme indefra – må sidde udenfor i zinkrammen. Parkens bøgetræer og grønt krat hives direkte ind i stuen – grænsen mellem ude og inde ophæves.

Foran køkkenet ned af et par trappetrin er spisebordet i umiddelbar forlængelse af stuen. Bindes sammen af et lyst trægulv. Duften af friskbrygget kaffe fra stempelkanden på bordet breder sig. Lad os sætte os midt i vinduet eller skal jeg sige parken…..

INDENDØRS-spisestue-kopi

Jeg leder efter toilettet.

Går op ad trappen til 1. sal. Går ud på en lille bro som leder over til rum. Glasvægge ud mod spalten trækker dagslyset ind på værelserne. Jeg finder toilettet lige fremme.

 

Træder ud på trappen igen. Skal lige se om trappen faktisk ender i himlen…..

INDENDØRS-Fra-nederste-trin-og-op-til-ovenlyset-kopi

Mødes at et stort rum øverst på 2. sal. Udsigt ud over byens tage og træernes kroner. Dvæler lidt ved himlens struktur. Glasvæggen ud til spalten drager. Kigger ned og kan se barnebarnet på vej op ad trappen med skyggernes spil fra lameller på hans sweater.

INDENDØRS-øverste-værelse-med-kip-kopi

 Tager afsked i døren med barnebarnet og mormor. Det begynder at regne.

Bevæger mig ud af parken.

EPSON DSC Picture

 

Vender mig om en sidste gang.

Perspektiv ned af bakke kopi

Har området ikke altid set sådant ud………?

 

Skitse-af-rækkehuse

Konkurrence om almene boliger i Seest | efterår 2013

arkitekterne.as har skabt et forslag til en ny lille landsby midt på fyrværkeri grunden i Seest. Desværre vandt vi ikke konkurrencen, men det indeholder nogle spændende  tanker, som er værd at dele.  Her følger en stemnings fortælling om landsbyen med gaden, som var en del af konkurrence forslaget.

 

FamilieLiv01

Jeg skal besøge en ung familie i en ny bebyggelse. En anderledes en. Ligesom en lille landsby placeret midt i Seest. En randby. En gade som bugter sig og skaber liv lige der hvor mennesker mødes…

Jeg drejer af og parkerer min bil på en plads som tager imod. To mænd har lige vasket deres bil her og står og ”sparker dæk”. Perlerækker af små, hvide huse ligger bundet sammen med vinklede tage. Husenes ensidige tage spidser asymmetrisk op og peger i alle retninger, og danner et varieret mønster af flader. Skyggerne danser rundt fra den lavt hængende sol, og det emmer af variation og mangfoldighed. Alle husenes flader er hvide – selv tagfladerne. Det sparsomme eftermiddagslys denne novemberdag får husrækken til at lyse op.

Alle husenes flader er skåret igennem af lysspalter, som synes at gå hele vejen rundt. Der er vist indlagt solceller i båndene. Som om fladerne er vendt, så der altid er lys på nogle af dem, og så der altid produceres energi. Spalterne giver husene karakter. Alle åbninger ind til husenes indre er i spalterne.

Jeg bevæger mig hen mod nogle træbeklædte huse i midten af bebyggelsen. De ligger som et hængsel-led, som binder de to gader sammen. Der sidder to ældre mænd på en bænk og drøfter verdenssituationen over en øl. De holder samtidigt øje med gadens liv – ser ungerne løbe forgæves rundt for at sætte en drage op og en mor som hænger vasketøj op, mens hun giver gode råd om drageflyvning.

Visualisering-fælleshus

Jeg bliver fanget af lyden af rindende vand. Det klukker. En vandåre løber fra fælleshuset ud i begge gader. Den nyligt faldne regn bliver ledt ned i vandårerne fra tagfladerne. En lille dreng sætter sit hjemmelavede tændstikskib til søs, og løber begejstret langs vandåren, da skibet begynder at tage fart.

Jeg leder efter nr. 9. Det er her familien har til huse. Bebyggelsen skulle kunne huse vore forskellige behov for plads op gennem livet. Husene kan transformeres om til vores skiftende behov og livsændringer fra ung til gammel. Gaderummet virker intimt, mens jeg trasker op igennem med gruset under mine fødder. Små skærme af espalierer begroet med slyngplanter giver lidt privathed på en lille terrasse ud for hvert hus, og frugttræer skaber skyggerum i gaden. Der er stadig æbler på nogle af dem i det lune efterår. Måske kunne man spille petanque i skyggen, mens ungerne spiller fodbold ved siden af, og  farmor følger det hele fra sin bænk…?

Oversigt endelig

Husene står med sine hvidpudsede facader, og spalter med vinduer i gråsorte rammer, ganske harmonisk og stofligt. Der er egetræsrammer hvor vinduerne kan åbnes i spalten. Tagfladerne er med hvid tagfolie. Fladerne fanger dagslyset. Husenes skæve vinkler giver en variation, som giver mig en fornemmelse af mangfoldigheden, som husene rummer. Mellem husrækkerne kan man se ud i det omkringliggende landskab udenfor gadens beskyttende rum.

En lille lyshåret dreng åbner for mig. Jeg kommer ind i rummet, hvor familiens liv leves. Spalterne hiver dagslyset helt ind i bygningens hjerte, som er det første jeg møder. Et køkken/alrum med opholdsafdeling i modsatte ende. En trappe leder op til førstesalen, hvor der er rum med skæve højder. Jeg bevæger mig op af trappen i lyset fra en lysspalte i taget og finder en yngre kvinde læsende på reposen i en stor blød lænestol. Hylder på væggen er proppet med bøger. Det må vist være biblioteket, vi befinder os i. Vi hilser og jeg får et kig op på himlen.

Tilbage i køkken/alrummet bemærker jeg det højloftede, hvide rum med sit levende dagslys fra begge ender af rummet. Jeg ser ud i landskabet gennem køkkendøren. En lille privat have udenfor er omkranset af en lav bøgehæk. Der er en fælles grønning udenfor med boldbane og en bålplads, som er lukket ned for vinterens komme. Et shelter ved bålet fungerer som opbevaringssted for haveborde og bænke vinteren over. Her må være hyggeligt en midsommeraften omkring bålet. Ved den høje mobilmast er der opstillet en husstandsvindmølle, som beboerne har splejset sammen til, fortæller min værtinde. I randen af grønningen står bistader.

Visualisering-Indendørs-m-møbler

Køkkenet er indbygget i en niche under trappen og spisebordet er placeret ved en fritstående køkkenø. Duften af friskbrygget kaffe fra stempelkanden på bordet breder sig. Herfra kan man følge livets gang. Vi sætter os og snakker om løst og fast. Familien skal forøges, fortæller hun, og snakker videre om at studieboligen ved siden af skal inddrages til et nyt, ekstra værelse i lejligheden, når næste udskiftning kommer her.

Vi drikker kaffen færdig, og skal videre over i fællesrummet i fælleshuset for at arbejde på hendes portræt af mig…

Hun fortæller, at de skal have fællesspisning i huset Mortens aften. De har gennem sommeren opfostret en halv snes ænder, som nu er slagtet til formålet. Ikke alle synes om at spise de ænder, de har lært at kende gennem fodringen, men lysten til at spise noget, man selv har haft kontrol med hele vejen, har overvundet skeptikerne.

Og på mandag i næste uge er der vælgermøde i fælleshuset, hvor kommunens spidskandidater kommer til valgflæsk.

Efter en dejlig dag bevæger jeg mig ud af bygningerne– eller skal jeg sige – landsbyen.

Kigger tilbage i mørket i stjerneskæret og ser lyset kommet ud af husenes facader og tage.

Ser husene lukke deres spalter til godnat – eller er det noget jeg drømmer…?

LISELUND GRAFISK FANTASI EGON SCHIELE